Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Flere børn i fællessskaber

Projekt Flere Børn i Fællesskaber har til formål at hjælpe børn ind i fritids- og foreningslivet, og dermed bidrage til at flere børn bliver en del af stærke fællesskaber. Vi har fire organisationer med, Red Barnet, Mødrehjælpen, DGI og DBU som alle bidrager til indsatsen på hver deres måde for at sikre målet. Projektet fokuserer på 0.-6. klassetrin på Peder Lykke Skolen og Dyveke skolen, hvor vi er i fuld gang med at bygge bro mellem skole og fritids- og foreningslivet. Dette gør vi blandt andet ved at have en koordinator på hver skole der planlægger, koordinerer og iværksætter diverse aktiviteter, foreningshold og forløb på skolerne, alt sammen i tæt samspil med organisationerne. Herigennem forsøger vi at skabe den letteste overgang fra skole til fritid og skabe bæredygtige tilbud.

Yderligere er projektet fokuseret på at bygge bro mellem skolerne og de allerede eksisterende kultur- og fritidstilbud i nærområdet, samt at formidle disse tilbud videre til børn, forældre, lærere osv., gennem koordinatorerne. Dette kan være alt fra skoleforløb, eftermiddagsaktiviteter, ferietilbud mm.  

Vi er særligt opmærksomme på at hjælpe børn, der kommer fra familier, der har gavn af støtte og rådgivning for at sikre opbakning til barnets deltagelse i fritids- og foreningslivet.

Aktiviteterne er forbeholdt elever fra Peder Lykke Skolen og Dyvekeskolen.

Koordinator Signe Rosa Hvidtfeldt kan kontaktes på aula eller på 21776971 ved tilmelding eller spørgsmål omkring holdene.

 

https://redbarnet.dk/wp-content/uploads/2024/10/Boernenens-viden-om-deres-fritidsliv-2024.pdf